Fire tyskhold på læreruddannelsen, to på nær og to hold på net, skal i løbet af september måned introduceres til weblogs. Introen bliver opdelt i 2 faser.
1. Fase
Præsentation af kloenschnack
Målet med denne aktivitet er at give de studerende en mulighed for at kikke Heike over skulderen for at give dem et førstehåndskendskab til et webbaseret værktøj, hvor det er muligt at videndele og kommunikere om et eller flere emner, jf. Heike´s beskrivelse af bloggen:
Dies ist ein Forum für DaF-Leute: hier kannst du dein Deutsch gebrauchen, üben, verbessern und vielleicht etwas Neues über Deutsch, Deutsche oder Deutschland lesen. Schreib mit!
Introduktion til bloglines
Samtidigt med præsentationen af Heikes weblog bliver de studerende præsenteret for bloglines således, at de studerendde kan danne deres egne nyhedslæser og lade nyhederne komme til dem, fremfor at skulle hente dem på diveres websider.
De fire hold vil blive mødt med et krav om at kommentere mindst tre indlæg i Heikes blog. Tanken bag denne "tvungne" aktivitet er dels, at de studerende selv skal prøve, hvad det vil sige at læse og kommentere i et offentligt rum, hvor alle kan læse med. Dels at danne sig en fornemmelse af, hvordan snakken kan give muligheder for at bruge sproget i nye og anderledes sammenhænge. Udover dette håber vi også, at præsentationen af og aktiviteterne i Heikes blog kan give et indblik i, hvilken overvejelser den studerende kan / må gøre sig ved etableringen af en egen blog.
2. Fase
De studerende går i gang med holdenes egne blogs, hvor omdrejningspunktet stadig vil være sprog og kultur i tysktalende lande.
01 september 2006
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)

Ingen kommentarer:
Send en kommentar